Gode råd når du vælger terapeut

Hvordan finder du en god terapeut, der kan støtte dig i din proces, og som du har tillid til? Jeg vil her give nogle input til, hvad der er vigtigt at tænke på.

Tillid er det vigtigste

Mange undersøgelser peger på, at samtaleterapi kun er effektivt, hvis der er en god relation imellem klienten og terapeuten. Det gælder faktisk også for læger, at hvis patienten har tillid til at lægens behandlingsforslag vil virke, så virker medicinen bedre og der optræder mindre smerte og bivirkninger.

Jeg tror at alle kender til, at der er nogen mennesker man bare stoler mere på end andre. Det er ikke sikkert at man kan sætte ord på, hvad det præcis er der gør forskellen, og det er heller ikke vigtigt, om man kan det. Det det afgørende, at du som klient føler dig velkommen, lyttet til, respekteret, accepteret og tryg i mødet med din terapeut. Hvis ikke vil jeg råde dig til at finde en anden.

Hvordan finder jeg ud af, om der er tillid?

Om der er ”kemi” mellem dig og en behandler, kan du teste på forskellige måder. Kig på vedkommendes hjemmeside og læs lidt om hende eller ham. Se om du kan lide vedkommendes billede. Indgyder det tillid? Det er også en god idé at ringe til personen og få en kort snak. Så du kan høre personens stemme, og mærke om det føles rart for dig at være i dialog med vedkommende.

Der er naturligvis heller ikke noget i vejen for, at booke en session online hos vedkommende og mødes fysisk. Det er vigtigt, at der er klare rammer om sådan et møde, dvs. tydelige vilkår for sessionens varighed, pris, tavshedspligt og vilkår ved afbud. Og føler du ikke, at der er ”kemi”, så find en anden terapeut.

Særlige retninger og specialer

Nogle terapeuter har specialiseret sig i bestemte problematikker. Det kan f.eks. være spiseforstyrrelser, angst, stress, depression, eller personlighedsforstyrrelser. Nogle terapiformer har også særligt fokus på f.eks. hvordan kroppen fungerer og de psykosomatiske sammenhænge. Det kan give god mening, at vælge én der ved noget særligt om din udfordring. Så hvis der ellers er tillid, så prøv det af.

Psykoterapeut, psykolog eller psykiater – hvad er forskellen?

Det er rart at vide hvad de forskellige ord dækker over og hvad du kan forvente af en professionel. Mange har spurgt mig om hvad forskellen egentlig er på de 3 titler, og jeg tror, at det er ret normalt ikke at vide det, hvis man ikke selv har gået i terapi.

Psykoterapeuten

En psykoterapeut er en professionel behandler der er uddannet i samtaleterapi. Titlen er ikke lovbeskyttet og derfor kan alle kalde sig psykoterapeuter. Derfor er det vigtigt at undersøge, om psykoterapeuten er uddannet ved et godkendt psykoterapeutisk institut. Så har personen som minimum modtaget 4 års uddannelse bag sig, hvoraf de 2 første er egenterapi.

Det er også godt at spørge ind til, om psykoterapeuten modtager i supervision og om vedkommende er medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Så kan du nemlig være sikker på, at terapeutens uddannelse er kvalitetssikret og at vedkommende forpligter sig til at overholde Etikreglerne som bl.a. omfatter tavshedspligt mv.

Psykologen

En psykolog er en person der har læst psykologi på universitetet og fået titlen cand. psych. Det tager typisk 5 år og giver en grundig indføring i de større teoretiske retninger og muligheden for at specialisere sig. Titlen som psykolog er lovbeskyttet. Dette betyder at psykologens viden om den menneskelige psyke er velfunderet, men at psykologen ikke nødvendigvis selv har gået i terapi eller har modtaget supervision. Efter en afsluttet kandidatgrad kan psykologer videreuddanne sig til psykoterapeuter.

Psykiateren

En psykiater er en læge der har videreuddannet sig inden for psykiatrien. Det tager typisk 7-8 år og er ligeledes en lovbeskyttet titel. Psykiatere kan i modsætning til psykologer og psykoterapeuter udskrive recepter og vejlede i brug af medicin til behandling af psykiske problemstillinger.

En udfordring her kan være, at der kan være lange ventetider for at komme i behandling hos en psykiater. Derfor kan det være værd at undersøge, om det er muligt at benytte sig af andre behandlingstilbud i ventetiden. Det kunne f.eks. være psykoterapi, en psykolog, at tale med en præst eller du kan kontakte relevante patientforeninger der kan sætte dig i kontakt med støttegrupper.